Havørred i badekar
Havørreder i badekarret på kysten
Hvor fanger jeg havørred har mange spurgt sig selv om. Alt for mange vil pege lige ud mod horisonten og sige “derude”. I stedet burde man nok pege en anelse skråt ned mod vandkanten i badekarret. Badekarret er under kystfiskeri efter havørred nok det mest oversete spot for mange lystfiskere. For alt for mange lystfiskere gælder det om, at komme så langt ud som muligt, hvorfor man ofte vader ud igennem badekarret og ud på den lavere sandrevle, så man kan stå og kaste ud på det næste mørke stykke. Dette er en stor fejl.
Badekaret rummer store mængder byttedyr (og dermed havørreder) på begrænset plads med begrænsede muligheder for at flygte. Derfor har havørrederen god tid, når de kommer ind i badekarrene. Undgår man at skræmme dem ved vadning, kan der opholde sig ganske mange havørreder i badekaret dagen igennem. Flest havørreder er der dog i badekaret efter mine erfaringer i timerne omkring højvande. På langt de fleste åbne kyster er der badekar langs kysten. Selvom de umiddelbart kan virke for ”tæt” på kysten, og vandstanden er lav, når man står og kigger ud, så skal man ikke tage fejl. Der skal ikke meget vand til og dække en stor fisk.
Badekar holder havørred året rundt
I det tidlige forår på den åbne kyst bliver det lave vand i badekarrene hurtigst varmet op. Derfor kommer havørredens byttedyr også her. Varmt vand og byttedyr i det tidlige forår er stort set garanti for fisk. Pålandsvind så kystens varme overfladevand kommer ind i badekarret har kun positiv effekt. Efterhånden som vandtemperaturen på den åbne kyst udjævnes fordeles koncentrationen af fisk også. Der er nu fødeemner over større områder, og det spreder fiskene. Stadigvæk vil den største koncentration af fødeemner være i badekaret. Betragt badekarret som et væksthus for mange af havørredens byttedyr.
Sommeren igennem finder du også fisk i badekarrene. Lidt vandudskiftning ved høj og lavvande og fralandsvind så betyder temperaturen ikke så meget. Se artiklen for dybere gennemgang af dette “Havørred om sommeren i dagtimerne“.
Sidst på sommeren og en stor del af efteråret vil der komme mange trækkende fisk langs kysterne på vej mod åerne. En stor del af dem kommer på deres træk ind i badekarrene. Her er der masser af fødeemner, og da badekarrene følger kysten, vil det kun være naturligt at de bruger dem som veje. Havørreder på træk der gør ophold i badekarrene, kan ofte være ganske selektive. De har spist hele foråret og sommeren og på deres træk, har de set rigeligt med byttedyr. Prøv dig derfor frem. Fordi du fanger en enkelt på en rejeimitation, behøver det ikke være det bedste. Et skifte til f.eks. en tangloppeimitation (eller andet) kan nogen dage ændre fangststatistikken væsentligt.
Vindretninger i efteråret har efter mine erfaringer ikke den store betydning som i foråret. Vandet har stort set samme temperatur, eller udsvingningerne er så små, så de ikke har nogen reel betydning.
Vinterfiskeri efter havørreder i badekarrene kræver gerne lidt pålandsvind, så der kommer ”varmt” vand ind i badekarret. Solskin hjælper på temperaturen. Selv små udsving i temperaturen om vinteren har stor betydning for, hvor du finder fiskene. Lette agn der kan fiskes langsomt og lokkende i det kolde vand, giver som regel størst udbytte. En havørred bruger ikke unødig energi på at jage byttedyr om vinteren. Bombarda eller fluestang med klassiske havørred fluer om vinteren som f.eks. Polar Magnus, Grå Frede med Blodtud, Juletræet, Mickey Finn eller mindre blink med bred bæreflade der kan fiskes langsomt, kan anbefales. Læs evt. artiklen Havørred om vinteren for nærmere gennemgang af vinterfiskeri efter havørreder.

Badekarret kan tydelig ses ved de røde pile. Når først havørrederne er kommet ind i badekarret følger den den gerne langs kysten.
Hvor finder jeg badekar
Når du går langs kysten er badekarret det mørke stykke mellem land og 1. sandrevle. Badekarret er dybere end længere ude på selve revlen, og når først havørrederne er kommet ind, følger de gerne badekarret på langs af kysten. Kun sjældent i dagstimerne stikker havørrederne ud over sandbunden, men de gør det, hvis de bliver skræmte. Undgå unødig vadning og affisk gerne fra land hvis muligt.
På billedet fra Google maps er det tydeligt at se badekarret (de røde pile) der løber langs kysten. Nogen steder går det helt ind til land, mens det andre steder er nogen få meters sandbund ud til badekarret.
Hold gerne 5 m afstand til badekarret. Har du en følger kan du tydeligt se den, når den kommer ind over sandbunden. Ser havørreden dig, bliver den skræmt væk, men ser havørreden dig ikke, svømmer den tilbage til badekarret.
Affiskning af badekar
Tilpas dit grej efter forholdene og benyt et mindre blink, en højtgående kystwobler eller evt. bombarda og flue med imitationer af byttedyrene (hvis ikke fluestang). Lange kast er ikke nødvendige til affiskning af badekaret. Mere vigtigt er det at gå forsigtigt frem og holde sig lidt oppe på stranden, hvis det er muligt. Kast skråt ud på den anden side af badekarret og fisk det igennem. Lav et kast til venstre, et til højre og et lige ud. Gå 3-5 m videre og gør det samme igen. Mærker du, eller ser du fisk – så fisk det grundigere igennem med flere kast. Der kan i perioder stå flere ørreder i badekarret, end der står helt ude for enden af dit kast på dybere vand. Brug derfor god tid på affiskningen, inden du går ud i vandet. Holder du stangspidsen højt, går dit endegrej også højere. Dog må den ikke holdes så høj, så du ikke kan give et ordenligt tilslag.
Længere stræk med badekar kan affiskes hurtigere med kast skråt ud og frem mod den retning du går. På denne måde, kan du hurtigt få affisket og afsløret, hvis der er interesserede havørreder i nærheden.
Badekarret kan naturligvis også affiskes ude fra sandrevlen, således man fisker ind mod land. Dette kan foregå ved vadning eller fra flydering. Især fluefiskere kan have fordel af dette pga. eksempelvis vind eller beplantning/skrænter i bagkastet. Flyderinge kan du se her.
Følgere
Som tidligere nævn er det altid en god ide og stå lidt væk fra badekarret. Eventuelle følgere vil ikke blive skræmte. Et kort kast i den retning den forsvandt med jævn indspinning, kan ofte få havørreden til at hugge. Havørreden har jo netop været efter din agn, fordi den var interesseret, men ikke kunne bestemme sig. På vej ud igen kommer så et byttedyr magen til, og så har den ikke lang tid til at beslutte sig, da de svømmer lige imod hinanden. Ofte lader havørreden den ikke gå to gange.
En anden metode er, hvis du fisker med tobisimitationer at lade agnen falde ned på bunden – og lade den ligge. Tobis der skal gemme sig graver sig ned i sandet. Det ved havørreden godt. Du kan opleve havørreden cirkle rundt om dit grej, hvorefter den går ned og samler det op. Hold hele tiden kontakten til agnen og giv hurtigt et modhug, inden den spytter den ud igen. Kan man ikke vente, kan man vippe et par gange med stangspidsen, så tobisimitationen ser ud som om den vil stikke af, men ombestemmer sig, og prøver og gemme sig igen. Begge dele virker. Den sidste virker især, hvis havørreden er på vej tilbage igen.
Læs også artiklen Havørredens byttedyr – maveindholdet.
6 Responses
[…] havørred”, er der beskrevet, hvordan du finder dem. I artiklerne ”Fisk havørred effektiv”, ”Havørred i badekar” og “Hvor skal jeg fiske havørred” er der beskrevet, hvordan du fisker pladserne. […]
[…] ind i badekarret engang imellem. Havørrederne kan sagtens gå bagom ryggen på dig. Læs også “Havørred i badekar” for yderligere gennemgang af kystfiskeri i badekar efter […]
[…] Betragt de mørke striber som havørredens motorveje. Kommer der større sammenhængende områder med striberne, så betragt dem som rastepladser. Langs enhver motorvej er der rastepladser med en indgang og en udgang. Sådan er det også på kysten med havørrederne. Tangbælterne løber på langs af kysten, og ind imellem breder de sig i større områder, der går helt ind under land. Her skal du koncentrere din indsats. Husk der skal være sammenhæng mellem tangbæltet og mørk bund tæt under land. Ellers er der ingen vej derind og dermed ingen eller meget få ørreder. Pynter med mørk bund helt ind til land er ofte også ind- og udgang til badekarrene. Fisk derfor også badekarrene i nærheden af disse steder godt af. Gerne inden du går ud, og fisker spidsen af. Hvordan man fanger havørred i badekar kan du læse dybere om her. […]
[…] Jo længere hen på foråret (som regel i midten af april måned +-) man kommer, jo mindre betydning får det for havørreden, da selv det ”kolde” vand, nu har nået en temperatur hvor både havørreden og dens byttedyr trives. Havørreden kan fra april findes overalt på de åbne kyster, og måske derfor denne måned er bedre end mange andre. I starten af foråret er hovedreglen, lav saltholdighed og stillestående vand der varmes hurtigt op (fjordene). Sidst på foråret kan de være overalt. På de åbne kyster bør du bruge ekstra tid på badekarrene inden du vader ud. Badekarrene holder mange af de første byttedyr og er varmere end længere ude. Læs mere om kystpladser til havørreder her og lær at finde dem og om havørreder i badekar. […]
[…] på at fiske badekarret af, inden du går ud i vandet – og bliv helst på land, mens du gør det! Læs mere om badekar her. Den anden stribe mørke bund, der kommer, er der dybere og havørrederne vil ofte ligge og […]
[…] bund, vil det være her havørrederne ofte gør stop og æder i større eller mindre grad. Du kan læse mere om badekarrene her. (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({}); Sidst på efteråret vil det store træk […]