Kend din kystplads

Kystpladser til havørreder på de åbne kyster er der masser af. Mange af dem er beskrevet og i artiklen ”Kystpladser til havørred”, er der beskrevet, hvordan du finder dem. I artiklerne ”Fisk havørred effektiv”, ”Havørred i badekar” og “Hvor skal jeg fiske havørred” er der beskrevet, hvordan du fisker pladserne. Denne artikel vil omhandle, hvordan du lærer at kende din kystplads til havørreder, så du får mest ud af den – og fisker effektivt.

Kystplads med havørreder

Hvor fanger man havørred

Du kender sikkert det, at du har fundet en kystplads, og du har læst på internettet, at der bliver fanget havørreder på pladsen. Måske har du også selv gjort dig nogen erfaringer. Du fanger bare ikke rigtig noget i forhold til, den indsats du ligger i pladsen. Du kender sikkert også til, at når forårssæsonen starter, så fanger du fisk. Senere går det ned af bakke, og du fanger ingenting eller meget lidt. Det er der en fornuftig forklaring på, som jeg vil prøve og beskrive.

Havørred og forår

I foråret er fiskene sultne, og kan fanges de fleste steder på alle tider af døgnet. At man fanger en fisk i ny og næ giver ikke rigtig noget retvisende billede. Fanger du derimod mange havørreder på en plads i foråret, er den det man kalder en ”forårsplads”. Pladsen kan alt efter, hvordan vinteren har været starte med nogen ugers forskel alt efter vandtemperatur. Vandtemperaturen er afgørende for forårsfiskeriet efter havørreder, hvor det er varmt vand man skal lede efter. Om sommeren er det modsat, og man skal lede efter køligt vand. Derfor fisker forårspladser ikke godt hele året. På et tidspunkt bliver de for varme, og havørrederne trækker til andre pladser med bedre forhold. Husk og afsøg forårspladserne med aktivt fiskeri. Havørreder i foråret går gerne sammen i stimer, og når du har fundet en, er der også flere.

Havørred om sommeren

Sommerfiskeri efter havørreder foregår ofte i de mørke timer, hvor solens manglende kraft får vandet til at køle en smule af. Dog behøver man ikke ødelægge sin nattesøvn men i stedet henlægge sit fiskeri til steder med god vandudskiftning af køligere og iltrigt vand. Så er ørrederne også aktive i dagtimerne. Forestil dig, hvis havørreder kun spiste i de mørke timer. Så ville en nattur kunne give uanede mængder af havørreder. Det gør den bare sjældent. Når efteråret kommer er havørrederne mærkelig nok tykke og fede. Det kan de kun blive, hvis de spiser jævnligt over hele døgnet i sommerperioden.
På kysten skal du lede efter pynter, spidser og kyststrækninger, hvor der er strøm og vandudskiftningen er stor. Fralandsvind er ligeledes godt, når vandet er varmt. Det varme overfladevand bliver skubbet væk fra kysten og erstattet af køligere vand, der kommer ind langs bunden. Dykker man under overfladen ved let pålandsvind, vil man næsten ikke se en eneste eller meget få brandmænd. Dykker man samme plads efter en dags fralandsvind, vil der være hundrede (eller flere) brandmænd. Dette viser, hvor stor betydning vindretningen har for vandudskiftningen, da brandmænd normalt lever dybere og i køligere vand.

Havørred i efteråret

Sidst på sommeren og i efteråret er der et stort træk af havørreder, der søger mod de mange åer for at gyde. Ofte vil man opleve havørrederne trækker ganske tæt langs land og ofte mere spredt end i foråret. Dette skyldes, at havørrederne kommer fra mange forskellige åer og elve, og de skal hver sit sted hen. Når havørrederne vandre langs kysten vil det langs pynter og spidser være der de kommer tættest på land. Dog skal man ikke glemme badekarrene, da disse på dette tidspunkt er fyldt med havørredens byttedyr. De havørreder der ikke er på vandring (dem som bliver overspringere), er inde og æde sig tykke inden vinterens fødemangel.

Kystplads til havørred

Havørred om vinteren

Om vinteren er det lav saltholdighed og varmt vand der trækker i havørrederne. Havørreder skal bruge meget energi på og udskille salt fra kroppen, og da der er minimal med føde søger de hen, hvor de skal bruge mindst energi. Det er gerne i fjordene, hvor der løber ferskvand ud. Læs evt. artiklen ”Havørreder i fjorden”. Ofte står havørrederne også på ganske lavt vand i denne periode, når solens stråler varmer vandet lidt op. En grad eller to gør en stor forskel, og finder man det varme vand med mindst salt, så er der også havørreder. I det tidlige forår er det også i fjordene vandet bliver varmet op først og fødeudbuddet først eksploderer. Brug derfor gerne din fisketid i årets første måneder i fjorden, inden den åbne kyst kalder.
Alt efter årstid er det altså vigtig og vælge den rette kystplads, hvor sandsynligheden for havørreder er størst og tilpasse sit fiskeri herefter. Derudover er der mange flere faktorer, der gør sig gældende. Vindretning, høj- og lavvande er vigtige at være opmærksomme på. Nogen kystpladser fisker bedst i enten høj- eller lavvande. Det er forskelligt fra plads til plads og en opgave i sig selv og finde ud af. Som hovedregel bruger jeg at lavvandede områder fisker bedst i højvande, hvor fiskene har mere plads og jage på og højere til loftet. Havørrederne jager gerne fra højeste højvande på disse pladser, og imens vandet falder, hvor mange byttedyr tæt under land bliver trukket med ud af tidevandet.

Havørred, vandstand og vind

Ved lavvandet er det ofte muligt at komme ud og fiske pladser af, man ellers ikke kan komme til. Alle de ørreder der er under land, mens der er højvande, kan samles i bestemte områder længere ude, når der er lavvande. Hvad der fisker bedst, skal der ligges mange timer i at finde ud af. Jo mere erfaren man bliver, jo lettere bliver det og regne ud. Pladser der minder om hinanden, kan man ofte overføre erfaringerne.
Vindretningen kan ligeledes være afgørende for den enkelte plads. Nogen pladser fisker bedst i bestemte vindretninger. Pålandsvind skubber varmt overfladevand ind. Fralandsvind skubber det varme vand ud. Alt efter årstid og plads har vindretningen altså også stor betydning, som man skal have med i sine observationer.
For at kende din kystplads helt til bunds og vide, hvornår den fisker bedst, er der som minimum 3 punkter man skal være opmærksomme på og notere sig.

• Årstid
• Vandstand
• Vindretning

Kører man fra plads til plads, vil man aldrig lære det. Brug derfor tid på og udvælge dig 3 pladser du primært vil satse på til kystfiskeri. Lær dine pladser at kende til bunds og få den nødvendige viden om, hvornår de fisker bedst. I det lange løb giver det langt flere fisk end at køre efter fangstrapporter fra internettet.

4 havørreder fra samme kystplads

Udvid med nye pladser efterhånden som du tror du har regnet tingene ud. Brug også gerne tid på at fiske pladserne af under forhold der ikke er optimale – bare for at bekræfte dig selv i, at der ikke er fisk under disse forhold. Husk på forholdene når du fanger fisk på en bestemt plads. Hver gang du fanger en havørred, er det værdifuld information, der gør du kommer nærmere på de rigtige forhold.

Der ligger rigtig mange timer (år) bag det og lure en kystplads rigtig af. Når det lykkedes, er det det hele værd, og dine fangster øges væsentligt. Samtidig er det en sport i sporten at kende sin besøgstid. Fisk dine kystpladser af i alle vindretninger. Efter en stribe ture kan du så småt begynde og afskrive en eller to vindretninger. Husk ligeledes på vandstanden, hvor du ofte også forholdsvis hurtigt kan afskrive enten høj- eller lavvande. Når du har gjort det, er mulighederne allerede indsnævret betragteligt. Fisk derefter igennem med de resterende muligheder og find de bedste forhold. Langsomt men sikkert vil du få indsnævret din besøgstid til få vindretninger, årstider og vandstand.

På DMI kan du finde tidevandstabeller med høj- og lavvande. Ydermere kan du finde vandtemperaturer til dit arbejde med at lære dine kystpladser at kende.