Havørred om sommeren – i dagtimerne

Havørred om sommeren

Havørred om sommeren har automatisk været forbundet med nattefiskeri. Det er dog en myte, at havørrederne ikke kan fanges i dagtimerne om sommeren, uanset hvor varmt vejret er. Ikke på noget tidspunkt på hele året er der flere havørreder på kysten end i sommermånederne. I maj måned er stort set alle havørreder der har været i åen ude. Dvs. alle havørrederne er ude langs de danske kyster. En stor del af alle havørrederne går først mod diverse åer sidst på sommeren og i efteråret.

Havørred om sommeren i dagtimerne er ligeså effektivt som nattefiskeri efter havørred. Fødeudbuddet er væsentlig mindre i de lyse timer, og dine chancer derfor større for hug.

Havørreder spiser døgnet rundt

Der går naturligvis mange ørreder op i åerne fra juni måned, men procentvis er denne del forsvindende lille i forhold til den samlede bestand. Når vi kommer til efteråret, hvor mange normalt starter deres fiskeri igen, er en stor del allerede i åen. Resten af de gydevandrende fisk er stærkt på vej. Fælles for dem alle er, at de er i rigtig god kondition. Dvs. de har brugt sommeren på og æde sig tykke og fede. At tro at havørrederne kun tager føde til sig i de ca. 5 mørke timer, der er om sommeren, vil det betyde nattefiskeri efter havørred ville være umådeligt nemt. Samtidig vil det betyde havørrederne skulle sulte i de resterende 19 timer på et tidspunkt i dens liv, hvor det kun gælder om at æde sig tyk nok til vinteren. Sådan forholder virkeligheden sig ikke. Der findes nulture om natten og nætter med kun få fisk – ligesom under dagsfiskeri. Havørrederne spiser hele døgnet rundt og sol og vandtemperatur syntes ikke have nogen indvirkning på dette.

Fødeudbuddet til havørreder om sommeren

Fødeudbuddet i dagstimerne i forhold til nattetimerne er som nat og dag. I dagstimerne gemmer havørredens

Denne havørred blev taget ca. 5 m ude efter det sidste blæretang man kan se på billedet.

byttedyr sig. Dykker man under overfladen, er det en forsvindende lille del af det samlede fødeudbud, som man ser. Ofte er det for det meste stimer af hundestejler og tobis. Dykker man derefter ned og ser fødeudbuddet om natten, er det en helt anden verden. Alle byttedyr er fremme. De svømmer rundt uden beskyttelse og længere væk fra deres skjulesteder, hvor de har gemt sig i døgnets lyse timer. Fødeudbuddet er enormt. Alle havørredens byttedyr er selv ude og spise.

Hundestejler og tobis om dagen

At fiske i så stor en buffet af lækkerier gør ikke ens chancer større. Fisker man derimod i dagstimerne, har man procentvis langt bedre chancer. Fiskeriet kræver dog man koncentrere sig om deres skjulesteder og fisker tæt på dem. Der er også her havørrederne opholder sig. Generelt er der en forsvindende lille del af havørredens byttedyr at se på mere end 3 meters dybde. 0,5-2 meter er her det hele sker. Det er her havørreden kommer ind og jager, når den er sulten.
Min erfaring er at i dagstimerne består havørredens maveindhold af tobis og hundestejler. Jo tættere på mørket og i det tidlige morgenlys er de fulde af tanglopper, rejer m.m. Dette hænger også godt sammen med de observationer jeg har gjort mig under vandet. I dagstimerne er det stort set kun hundestejler og tobis der er fremme. Om natten kommer alt andet. Hvad havørreden spiser den pågældende dag/nat kan naturligvis variere.

Vind, vandstand og strøm og havørreder

Ligesom vandtemperaturen er vigtig i det tidlige forår, så er den også vigtig om sommeren. I sommerperioden gælder der om at finde ”frisk” og kølig vand. Tidevandet og den deraf følgende strøm har stor betydning for tilførsel af ”frisk” vand. En mere eller minde lukket fjord uden nævneværdig vandudskiftning er ikke at foretrække. Åbne kyster derimod har en jævn udskiftning af vandet. 2 gange i døgnet bliver der tilført frisk vand ved højvande. En stor del af det vand der kommer i forbindelse med højvandet er frisk og iltrigt vand fra dybere områder, og det er netop i og omkring højvandet, at dagsfiskeriet efter sommerens havørreder skal koncentreres. En time før højeste højvande og to timer efter i faldende vand plejer at give de bedste resultater. En anden vigtig faktor er vinden. Vinden flytter store mængder af vand rundt, som man sjældent ligger mærke til.

Havørreder i fralandsvind

Prøv i fralandsvind og kast et par pinde i vandet og se, hvor hurtigt de flyder væk. Det samme gør det varme overfladevand i en kontinuerlig strøm. Når det varme overfladevand skubbes ud, trækkes der køligere vand ind langs bunden, som erstatning for det overfladevand, der skubbes ud. Denne vandudskiftning giver perfekte forhold til sommerfiskeri efter havørrederne. Frisk og iltrig vand hele dagen og sammen med vandskiftene betyder høj solskin og varme ikke meget. Er man i tvivl om effekten af fralandsvind, kan man dykke under overfladen og se på antallet af brandmænd ved fralandsvind. Brandmænd lever normaltvis på dybere og køligere vand, men pga. overfladevandet der går ud ved fralandsvind, og der trækkes koldt vand ind langs bunden, ser man hvilke kræfter der er i spil. Vandudskiftningen er nok til at trække brandmændene ind og væk fra deres normale levested. Direkte fralandsvind er rigtig godt for vandudskiftningen, men giver også forfærdelig klart vand. Skrå fralands giver også øget vandudskiftning, men samtidig kan man få krusninger og små bølger, der gør havørrederne mindre sky og nemmere at overtale. Skrå fralandsvind er klart at foretrække.

Vandtemperatur og havørred om sommeren

Mht. vandtemperaturene om sommeren så kommer temperaturen over havørredens optimale trivselstemperatur på 12-14 grader. Kommer vandtemperaturen f.eks. på 22 grader er det mellem 8 og 10 grader højere. Det kan de sagtens leve med. Bliver det for meget kan de stikke ud på 4-5 m vand for en stund, hvor temperaturen er helt anderledes, hvorefter de kan komme ind igen, når de skal spise. Husk på at langt de fleste byttedyr lever fra 0-3 meters dybde. Vanddybder mellem 0,5 og 2 meter er hovedområdet. Når havørrederne vil æde, er det her de kommer ind. Mange har sikkert også læst om eller prøvet at fiske i fjordene, når isen bryder. Her er vandtemperaturen tæt på 0 grader. Det er mellem 12 og 14 grader fra trivselstemperaturen. Havørreder skal æde for at overleve – trivselstemperatur eller ej.

Sommerpladser til havørreder

Langs de danske kyster finde man pynter og rev, der går lidt ud i vandet. Her er ofte mere gang i vandet og en større vandudskiftning end tæt under land. Områder som disse holder som regel fisk i sommermånederne. Stillestående varmt vand er ikke at foretrække. De havørreder der er på vej mod åerne langs kysterne rammer også disse rev på deres vej. Jo længere vi kommer hen på sommeren, jo flere trækkende fisk kommer der forbi. Både nat og dag. Affisk disse pladser grundigt og vend gerne tilbage til dem. Der kommer nye fisk forbi i løbet af dagen. Områder med blæretang SKAL man fiske grundigt igennem. Det er i områder som disse jeg selv henter de fleste af mine havørreder. Som uv-jæger har jeg ændret meget opfattelse af havørredens levevis og blevet en hel del klogere. På vanddybder mellem 1-1,5 m vand langs et blæretangsbælte har jeg observeret rå mængder af havørreder på selv de varmeste dage med høj  solskin og vindstille vejr. Havørrederne står imellem blæretangen i skygge og hviler sig, mens andre stille svømmer på ydersiden af blæretangen på jagt efter føde. En kystflue eller et blink der fiskes i disse områder, vil være et af de eneste byttedyr, der svømmer rundt i dagstimerne, og chancen for hug derfor stor. Havørrederne går ofte i mellemvandet og ned til bunden i dagstimerne.

Affiskning af blæretangsbælter

Affiskningen af blæretangsbælterne foregår ved at vade forsigtigt ud igennem første tangbælte og så fiske på langs af tangbælterne og 45 grader ud. Står du i vand til skridtet, er der dybt nok til sommerørreder. Vad forsigtig fremad indtil du mærker fisk. Er der en, er der som regel også flere. Kommer der blæretangområder længere ude, skal der selvfølgelig også kastes til disse. Blæretang er den eneste plante, der giver havørrederne ordentlig skygge for solen, og det er her de står. Har man en flydering, kan den med fordel anvendes til at afsøge blæretangsbælterne, mens man langsomt driver med strømmen. Flydering kan købes her.

Havørred på 70+ taget kl. 1200 d. 4. august i kanten af blæretang på lidt over 1 meter vand.

Fluorocarbon til kystfiskeri

Fluorocarbon i klart vand og til sommerfiskeri anbefales. Sollyset er skarp på denne tid af året, og en almindelig nylonline eller fletline vil hurtigt blive opdaget. Du vil få følgere men ingen hug. Da fluorocarbon har samme lysbrydningsindex som solens stråler, ser havørrederne ikke linen. Selv bruger selv 0,37 som forfangsline, når jeg fisker med blink og 0,30 spids når jeg fisker med flue. Tynde forfang er ikke nødvendige. Fiskene kan ikke se linen. Når man fisker tæt på tangplanterne, som jeg anbefaler, er tykkere forfang også en fordel. Man kommer til og sidde fast indtil flere gange. Forfangslinen til fiskeriet med blink er 60-70 cm langt bundet fast til en svirvel og derefter til hovedlinen. Når forfangslinen nærmer sig 50 cm efter diverse blinkskift, bliver den skiftet ud. Har du ikke fluorocarbon kan du købe det online her.

Farver til havørreder om sommeren

Farvevalg til ørreder om sommeren Er sommeren varm, så tøv ikke med og sætte mere farve på. Typiske kradse vinterfarver kan gøre forskellen. Umiddelbart kan vandet se meget klart ud fra oven, men skinnet bedrager. Går man under vandoverfladen er vandet uklart pga. alger og nærmest grønlig. Det der ser ud til flere meters klar sigte, kan vise sig kun og være højst 2 m sigte. Blæsevejr og små sandpartikler der hvirvler rundt, har ligeledes betydning for sigten. De små sandpartikler glimter i solen, og laver en mur, som man ikke kan se igennem. Det svarer til at køre med langt lys i en snestorm om natten. Er vandet derimod klart både over og under vandet benytter jeg diskrete og naturlige farver og imitationer af årstidens byttedyr.

Fight af havørred i varmt vand

Sommerfiskeri og fight af havørred skal man tænke sig godt om. Vil man genudsætte havørreden, skal den fightes hårdt og hurtigt for at mindske indholdet af mælkesyre i fisken. En havørred der umiddelbart svømmer fint afsted efter en god fight, kan have ophobet så meget mælkesyre, at den senere går til, hvilket er endnu en god grund til ikke at fiske med for tynde liner og forfangsspidser. Læs evt. indlægget om genudsætning af havørreder.

Kort opsummering for succes med havørreder om sommeren

* Fralandsvind.
* 1 time før højeste højvande og 2 timer i faldende vand.
* Fisk i og tæt omkring blæretang og pynter og rev.
* Brug fluorocarbon
* brug diskrete farver som udgangspunkt ellers gerne kradse farver.
* Fight havørreden hurtigt og hårdt hvis den skal genudsættes.

* Fiskene i denne artikel er fanget i dagstimerne sommeren 2015 mellem d. 31/7 og 4/8 i høj solskin. Fiskene er taget på Omø Børsten og Hindsholmfluen. Maveindholdet bestod hovedsageligt af hundestejler og tobis.

Når sommeren går på hæld og efteråret begynder, er det en anden strategi, der giver flest fisk. Havørreder om efteråret kan du læse om her.