Havørreder i fjorden

Kystfiskeri efter havørreder i fjordene er ofte meget spændende, da det ofte foregår på lavt vand, og fiskene kan være mange. Bunden i det fleste fjorde er ikke den leopardbund, vi gerne vil have på yderkysten men fortvivl ikke. Bunden er helt rigtig, når først havørrederne trækker ind.

Sæson for havørreder i fjorden

Fiskeri efter havørreder i fjordene er ofte sæsonbetonet. Vandtemperatur og udbud af føde er de to afgørende faktorer. Derudover er der faktorerne som tilgang af ferskvand, der især har betydning i de kolde måneder samt udløb fra ørredførende åer og bække, der tiltrækker fisk på vandring. Det er altså i efteråret, når havørrederne søger mod åerne for at gyde og dem der er på træk som ”bare” er inde for at æde i spisekammeret.

Vinteren igennem er der overspringere og stimer af grønlændere der søger ferskvand og til sidst på foråret. I det tidlige forår er der en blanding af fisk der har været oppe og gyde og, overvintrende fisk der søgte ferskvand. Dertil kommer havørreder på vandring der kommer ind, samtidig med fødemængden stiger eksplosivt, når varmen fra solen får kraft, og temperaturen stiger.

Havørreder i fjorden i efteråret

I efteråret når fjorden er kølet af efter sommermånederne, trækker de første havørreder ind. Fjorden er fuld af mad for havørrederne. Rejer, tanglopper, kutlinger, hundestejler og tobis er alle inde i fjorden.

Har fjorden åer med opgang, vil de første opgængere være klar til at gå i åen, når forholdene er til det. Formentlig er de der langt tidligere, når vandet syntes alt for varm. Andre havørreder på træk kigger også ind i fjorden, og bruger det midlertidig som spisekammer på deres vej mod deres ”egne” åer eller vinterpladser. I korte eller længere perioder kan der være en ganske travl trafik ind og ud af fjordene af havørreder, der er på vej. Ofte er der mange farvede havørreder i starten af efteråret. Sidst på efteråret forsvinder de farvede fisk, og de blanke overtager fjorden.

Havørreder i fjorden om vinteren

Gennem vinteren er der en langt mindre mængde af byttedyr. Nedgangen i antallet af byttedyr berører ikke havørredens overlevelsesmuligheder om vinteren. I takt med vandtemperaturen bliver lavere, sænker havørreden sit stofskifte, så den ikke behøver og æde så meget.
Saltet i vandet kræver energi at udskille, hvorfor den søger mod mindre saltholdig vand i de kolde måneder. Fjorde med tilgang af ferskvand vil derfor ofte tiltrække havørreder. Udløbet fra en lille bæk, eller et dræn er nok til, der er havørreder i nærheden.

Ofte vil der stå rørskov langs kanten af fjorden. Rørskov indikerer at saltholdigheden er lav.

Havørreder i koldt vand flytter sig sjældent over store afstande, når de først har fundet et godt område. Det forhindre dem dog ikke i at spise. I flere fjorde når isen bryder efter vinteren, er der et fantastisk fiskeri. Da må vandtemperaturen alt andet lige være tæt på 0 grader og et stykke fra de 7-14 grader, som betragtes som deres optimale trivselstemperatur.

Havørreder i fjorden i foråret

Fjordene rundt om i Danmark er fødested for mange af de første byttedyr for havørreder i det tidlige forår. Netop i de lavvandede fjorde varmes vandet hurtigere op end på den åbne kyst. Derfor vil forårets første ædegilde næsten altid starte i fjordene. Det er nøjagtig samme princip som i et væksthus, hvor diverse planter får et forspring i forhold til de planter, der står ude i det fri. Kutlinger, hundestejler, tanglopper og ikke mindst de første sværme af børsteorm starter sæsonens ædegilde for havørrederne. Lidt senere kommer rejerne ind på det lave vand, og i den periode kan havørrederne kun have fokus på rejer. Hundestejlerne har været der hele året men stiger nu i antal samtidig med de første tobis kan findes i fjordene. Foråret er noget helt særligt, og mulighederne er mange.

Fjordene i foråret

Når vandtemperaturene hurtigt stiger i de lavvandede fjorde i det tidlige forår, opstår der et stort behov for føde. Stofskiftet ændrer sig, så havørreden kræver mere mad. Her skal man være klar, for der er gode dage i vente.

Efterhånden som havørrederne i fjordene får spist sig tykke, vil havørrederne trække ud mod de åbne kyster i takt med vandtemperaturen stiger. Langt hen i maj måned, er der chancer for havørreder i fjordene. Fjorde med god vandudskiftning holder dog havørreder året rundt – også sommeren igennem.

Fredningsbælter

Fjorde med større åudløb tiltrækker havørreder på gydevandring. I de større åer starter opgangen allerede i maj måned, og tiltager henover sommeren og efteråret. Husk fredningsbælter ved åudløb og benyt evt appen havørred.com for at holde dig udenfor disse.

Fiskegrej til havørreder i fjorden

Fjordene giver rig mulighed for alle typer grej. De dybe fjorde med masser af strøm kan kræve tungere grej end andre. De lave fjorde uden så meget strøm kan man med fordel fiske med UL-grej, lettere blink, fluestang eller med bombarda og flue på din spinnestang. Hver enkelt fjord eller del af af en bestemt fjord har sine muligheder. Det er helt op til den enkelte fjord, hvad der er bedst at benytte og lokalkendskab en fordel. Nedenunder kommer vi ind på noget af det, der virker til havørrederne generelt.

Blink og woblere til havørreder i fjorden

Da de danske fjorde ofte er lavvandede, skal der endegrej til, der kan fiskes langsomt uden at gå i bunden. Blink med god bæreflade, og som roterer under spinstop kan anbefales (f.eks Savage Gear LT Seeker, Seeker ISP eller Hansen Hotshot). Derudover vil blink med stort s-sving have en fordel, da de også kan spinnes ind langsomt og på lavt vand. Blink som f.eks Hansen Stripperen eller Hansen Dorado, skal ligeledes i æsken til fjordens havørreder.

Mindre kystwoblere kan også sagtens benyttes. Savage Gear Sandeel 11 gram og for mit eget vedkommende givet godt med fisk. De små woblere er ganske effektive.

Der findes mange forskellige fra flere forskellige mærker. De ovenstående er alle sikre og afprøvede, men har du dine egne favoritter, så er det dem, du bruger. Vær dog opmærksom på, at du skal kunne spinne dem langsomt ind på lavt vand. Ofte er det spinstop, der gør udslaget i fjorden så roterende blink er et must.
Vil du forøge dine chancer for fisk så benyt ophænger til havørreden. Læs mere om ophængere her.

Bombardaflåd i fjorden

Bombardaflådet er ligeledes et ”must” for fjordfiskeren. Med bombarda og flue kan man fiske endnu langsommere end med blink, og med de rette fluer imitere de naturlige byttedyr, der er i fjorden. Fluerne varieres alt efter årstid og byttedyr i vandet. Vær opmærksom på de kan være særdeles selektive, og i en periode kan det kun være rejer de gider, en anden hundestejler eller kutlinger og i kortere perioder kun børsteorm (også om vinteren). Jo koldere det bliver, jo mere farve skal der gerne på.

Oplever du som spinnefisker i en periode mange følgere eller forsigtige hug så prøv at skifte til bombarda. Det kan gøre en kæmpe forskel på dine fangster.

Færdiglavet bombardaflåd

Bombardaflåd kommer i mange forskellige mærker og modeller. Selv benytter jeg et Ready2Go intermidiate bombardaflåd i 10 og 15 gram fra Ron Thomson. Det er færdiglavet, og der skal kun forfangsline og en flue på. Nemt og hurtigt at skifte. Ron Thomson Ready2Go bombardaflådet kan du købe i de fleste butikker.

Fluer til havørreder i fjorden

I fjorden er de vigtigste byttedyr, hundestejler, kutlinger, rejer, tanglopper og børsteorm. Det er disse fluer, du skal være dækket ind med. Husk også et par ”rigtige” vinterfluer med lidt mere provokerende farver i æsken.

Grå Frede og Grå Frede med Blodtud dækker over hundestejler og kutlinger. Kobberbassen over tanglopper. Flammen eller Polar Magnus som provokationsfluer og til sidst er der rejefluerne, som laves i så mange variationer, så det er svært at vælge. Vælg dog en rejeflue der kan holde sig svævende i lang tid. Ofte tager havørrederne rejerne, når de langsomt daler mod bunden.

Affiskning i fjorden

Affiskning af pladser i fjorden skal ske aktivt. Du skal altså ikke stå på samme sted og vente på, at havørrederne kommer til dig. I det kolde vand trækker havørrederne ikke meget rundt, da det koster energi. Efterhånden som det bliver varmere hen i foråret, kommer der mere gang i dem, men som udgangspunkt er det det opsøgende arbejde der giver langt de fleste fisk. Når du så har fundet én, er der også flere, og der kan vente et par timers rigtig godt fiskeri i området. Fiskepladser med mørk mudret bund holder som regel fisk. Den mørke bund varmes hurtigere op af solens stråler, og varmt vand virker som en magnet i de kolde måneder. Den mudrede bund holder bedre på varmen. Finder du pladser der ligner det beskrevne, så giv det en ekstra chance. Selvom bundforholdene ser kedelige ud, så er det altså her, man finder havørrederne i fjordene i den kolde tid.

Små vige og lavt vand holder havørreder

Små vige og steder med lidt dybere vand tæt på kysten er også steder, der normalt giver havørreder. Havørrederne følger det lidt dybere vand ind, og jager gerne på helt lavt vand. Når det er lavt vand, så er det 30-50 cm vand. Man bliver overrasket, hver gang man får fisk på så lavt vand, men det er her de ofte ynder at opholde sig. Fisk derfor altid det lave vand af først, inden du bevæger dig ud. Står du i vand til knæene, er der vand nok til selv store havørreder. Fisk evt det helt lave vand af, når du går den ene vej. På vej tilbage så gå længere ud og fisk det lidt dybere tilbage.

Havørreder i stimer

Finder du først, eller ser du en havørred i overfladen, så er den ikke alene. Vær altid sikker på, der er mange flere derude i samme område.
Fisker du et område af og får hug, eller fisk, så lav mindst 10 kast mere inden du fortsætter. Afslut med at lave et kast i den retning du kom fra – måske de er svømmet forbi dig. Er der ikke flere fisk så fortsæt, indtil du får kontakt til flokken igen. På den måde kan du følge en flok i længere tid og få væsentlig flere fisk end ved at stå stille.

Skift farve ofte på dit endegrej

Når du ved du står og fisker i en flok, og de ikke tager dit grej så skift farve. Et farveskifte kan gøre hele forskellen. Finder du en farve, som de gerne følger helt ind, men ikke tager den, så skift til en mindre udgave. At gå ned i størrelse giver ofte positivt udslag. Kombiner det gerne med længere spinstop. Måske virker en farve der minder om den du havde følgere på. Selv små farveskift kan gøre en stor forskel. Det behøver ikke være skift fra sort til hvid der gør forskellen. Et skifte fra rød til orange kan nogen dage gøre det.

Gå ned i størrelse på grej til havørreder

Måske skal du endnu længere ned i størrelse, og så er der bombarda og flue, som kan være dagens medicin. Det er sjældent jeg har haft succes med at gå op i størrelse. Benytter som tidligere skrevet selv et Ready2Go fra Ron Thomson, der ligger klar i lommen med forfangsline og flue på. På den måde kan jeg skifte ligeså hurtig til bombarda, som jeg kan skifte til et nyt blink.

Hold kontakt til stimen af havørreder

Finder du først farven/størrelsen/endegrejet og får en af fiskene i stimen, så gælder det om at blive ved og holde kontakt til stimen. Gå forsigtigt. Bliv når der er fisk, og fortsæt når det dør ud. Hold små fisk hårdt og få dem væk fra stimen, så deres uro ikke splitter dem op.

Er der overvejende undermålere i flokken, så fortsæt så du ikke skader flere end højst nødvendig. Ofte går der større fisk tæt på. Dem får du ikke, når de små, og knap så kloge bider på, inden de kommer til.

Knæk og bræk med havørrederne i fjorden. Læs også indlægget havørred om vinteren, hvis du vil have mere inspiration til dit kystfiskeri efter havørreder.